Her er du: Velkommen til ForMig.dk \ Om os
Trafik på skoleskemaet – på en ny måde
Helsinge Skole ville for alvor sætte fokus på elevernes kendskab til og opførsel i trafikken, for på den måde at give dem den bedste start – både til skolen og til resten af livet. Skolen havde i længere tid samarbejdet med Helsinge Nærpoliti om undervisning i trafiksikkerhed, og som supplement til dette arbejde udarbejdede skolen en trafiksikkerhedspolitik. Et led heri var ønsket om et it-undervisningsprogram, og den udfordring tog folkene bag ForMig.dk op – og Trafikspillet blev skabt.
Udviklet over en årrække
Den første udgave af Trafikspillet så dagens lys tilbage i 2005, og forud lå knap et års arbejde med at udvikle spillet. Ideen var at opbygge spillet, så skolens elever på internettet kunne følge den rute, som nærpolitiet hvert år tog eleverne med på, og opleve de situationer, de stødte på i det virkelige liv. Efter at den tekniske del var på plads, blev et par eftermiddage hevet ud af kalenderen, hvor Helsinge Skole tog billeder af alle situationer og skrev tekster og spørgsmål dertil. Siden er spillet blevet videreudviklet og spillet kan nu via et online administrationssystem skræddersyes til andre skoler. Dette system har Bjergmarkskolen i Holbæk været de første til at gøre brug af.
Kommunikation og brugervenlighed i fokus
For at et redskab som Trafikspillet skal virke, er det vigtigt at teknikken bag fungerer og at kommunikationen flyder let – både i forhold til dig som administrator, men særligt i forhold til de børn, som bruger spillet. Brugervenlighed er derfor i fokus, og med den nyeste version har vi gjort en dyd ud af at gøre spillet så intuitivt som muligt – både når du bygger spillet op, og når børnene spiller det.
Personerne bag
Det er et ungt og engageret makkerpar, som står bag ForMig.dk. Oprindeligt blev det udviklet af Kristoffer Drachmann, som er under uddannelse til cand.merc.(kom.) – strategisk kommunikation, mens den nyeste version er blevet til i tæt samarbejde med Henrik Overballe, partner i Netfabrik og under uddannelse til cand.it – it og kommunikation. Begge har flere års erfaring med web-kommunikation, og Henrik har via sit firma Netfabrik udviklet det dynamiske Content Management System ”Webiarium”. Læs mere om Netfabrik her.