Her er du: Velkommen til ForMig.dk \ Muligheder

Muligheder

Trafikspillet er et pædagogisk redskab, som du kan bruge på mange måder. Fx i forbindelse med årlige trafiktests eller som et fælles skoleprojekt.

Et tidssvarende undervisningsværktøj til forskellige klassetrin
Trafikspillet er udviklet som et tidssvarende og anderledes supplement til trafikundervisningen på forskellige klassetrin. Spillet bliver blandt andet brugt til de nye elever som starter i skole, men kan også skræddersyes til de større klasser. Eksempelvis en cykeludgave, der sætter fokus på sikkerhed og regler for cyklister.
Godt udgangspunkt for at inddrage forældrene i trafikarbejdet
Trafikspillet har vist sig velegnet som et redskab, der kan få elever og forældre til sammen at involvere sig i arbejdet med trafiksikkerhed. Børnene kan hjemmefra få hjælp til at besvare de forskellige spørgsmål, og når spillet er gennemført, kan familien tage hinanden i hænderne og afprøve deres svar i virkeligheden – og i de selvsamme omgivelser som på billederne.

Inddrag de større klasser i opbygningen af spillet
Trafikportalen er bygget op over et enkelt online administrationssystem, som gør, at du uden problemer kan skrive tekster, sætte billeder ind, skrive spørgsmål og forme spillet såvel portalen, som du ønsker. Men hvorfor ikke inddrage de større klasser i arbejdet? Som led i en TEMA-uge eller et projektarbejde, kunne en af de større klasser få til opgave at opbygge trafikspillet, med alt hvad det indebærer – udpegning af trafiksituationer, udarbejdelse af spørgsmål, fotografering, opsætning mv. Skolen vil dermed være samlet om indsatsen; nogle børn producerer spillet, andre børn spiller det.

Forskellige årstider – forskellige udgaver
Selvom reglerne er de samme, ændrer trafikken sig alligevel i løbet af året. En mørk og regnfuld efterårsmorgen kan stille andre krav til opmærksomheden end en varm og solrig i sommeren. Med Trafikspillet er det enkelt at arbejde med forskellige spil-udgaver, og du har dermed muligheden for både at lave en sommer- og vinter-version, eller måske endda en version for sommer, efterår og vinter. Når først billederne og teksten er på plads, kan du blot vælge det enkelte spil til eller fra og genbruge dem år efter år.